Loading Events

« All Events

Demografi og social forandring i Kina

April 22, 2020 - 19:30

(Lecture in Danish)

Foredrag af Ph.D. Birgitte Egeskov Jensen

Kina har oplevet rivende demografisk udvikling i de senere år. Inden for en relativ kort periode har den kinesiske aldersstruktur ændret sig betydeligt. Ikke mindst er proportionen af ældre i forhold til den arbejdsdygtige andel steget fra ni pct. i 1995 til 13 pct. i 2015. I sig selv er dette ikke alarmerende, men dette tal estimeres at nå 44 pct. i 2050.

Et-barns-politikken har ofte fået skylden for Kinas lave fødselsrate og stigende ældrebyrde. Fødselsraten har da også ligget unaturligt lavt, men et-barns-politikken udløste ikke et drastisk fald i fødselsraten, da den blev indført. I stedet ser vi en fortsættelse af en faldende trend, som begyndte i midten af 60erne. I samme periode har Kina gennemgået en rivende udvikling, der især har haft en »spill-over-effekt« på kvinders muligheder og rettigheder. Unge kvinder har fået et valg i Kina og friheden til at skabe deres egne normer omkring familie.

I foredraget vil jeg se nærmere på, hvor stor en del af den demografiske byrde, der kan tillægges Kinas familiepolitik og hvad der kan tillægges helt naturlig demografisk udvikling.  Derudover vil jeg se på nogle af de utilsigtede konsekvenser ved Kinas forsøg på at ’styre’ den demografiske udvikling.

Birgitte Egeskov Jensen har studeret Politik og administration (Ba) og Development and International Relations (Ma). Hun blev uddannet cand.soc. fra Aalborg Universitet i 2016. Hun har siden skrevet en ph.d. med titlen ”Stemming the tide of ageing in China – the role of welfare institutions in alleviating demographic transition” ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Birgitte har været tilknyttet Center for Comparative Welfare Studies (CCWS) og Sino-Danish Center i Beijing.

Demografi og social forandring i Kina

Details

Date:
April 22, 2020
Time:
19:30

Venue

Forsamlingshuset, Onkel Dannys plads 5, Copenhagen, Denmark